Åndedræt, Bevægelse og Afspænding - "Anti-Stress og Ny
Energi"
Essensen af dette hold er en mere fysisk form for mindfulness.
Åndedrættet er dit bedste og mest håndgribelige redskab til at
mærke din krop, være i nuet, få ro på krop og sind, spænde af i
musklerne, øge din energi og koncentration, dæmpe angst og meget
mere.
Effekterne af åndedrætstræning er mange og du behøver ikke have
stress for at få udbytte af træningen på dette hold.
Mange af os har et overfladisk eller hæmmet åndedræt, fordi
psykisk anspændthed og/eller muskelspændinger i fx nakke, skuldre
og ryg ikke levner plads i kroppen til et dybt og frit
åndedræt.
Tilmeld dig igennem onlinebookingen i
holdkalenderen eller ved at ringe til receptionen.
På dette hold lærer du at genfinde dit naturlige basale
åndedræt, der varierer alt efter din aktuelle situation. Vi træner
åndedrættet isoleret, samt dynamisk og integreret med afspændings-
og smidighedsøvelser, og du introduceres til simple afspændings- og
meditationsteknikker der involverer kroppen og fokuserer på
åndedrættet.
Øvelserne er en kombination af fysioterapeutisk træning(
inspireret af fysioterapeut Lotte Paarup) og øvelser fra
psykomotorikken/afspændingspædagogikken, samt mindfulnessbaserede
øvelser.
Praktisk information:
Lokation: Foregår i Vestergade 3, 1. i vores
nye flotte lokaler til det.
Tid: Mandag kl. 17.15 - 18.15 og 18.30 -
19.30
Pris: 10 turs kort: 900 kr.
Max: 12 deltagere
Underviser:Aschena S. Larsen
Psykomotorisk terapeut, dap / Nia White Belt & 5 Stages
Instruktør / fysiurgisk massør
Tilmeld dig igennem onlinebookingen i
holdkalenderen eller ved at ringe til receptionen.
Booking regler:
Alle hold kører løbende hver uge som vil være opdateret i vores
holdkalender i online booking og her på hjemmesiden. Nye hold
bliver løbende oprettet.
Du holder dig opdateret på online booking. Det er også på online
booking at du tilmelder dig hold. Da klippekortet kan bruges til
alle holdene, skal du selv sikre dig en plads på de hold du ønsker
at deltage på.
Så husk at booke dig frem i tiden, de antal gange du har købt.
Du kan altid afmelde dig med 24 timers varsel, hvis du finder ud af
du ikke kan komme.
Vi tager ikke ansvar for at dit hold bliver booket af andre
deltagere hvis ikke du har booket det selv.
Du skal købe holdkortet hos os i receptionen i studiestræde 43,
(og efter d. 25 marts 2012 også på hjemmesiden). Du kan bruge dine
klip lige som du har lyst til, men du skal bruge dem inden for en
10 ugers periode fra købsdatoen.
Hvis du bruger alle dine 10 klip inden for f.eks. 3 uger, kan du
blot købe et nyt kort. Så vil vi anbefale dig at købe kort 2 med 20
klip på. Så sparer du penge.
Man kan ligeledes online melde sig til en venteliste, som sørger
for at du er tilmeldt automatisk et hold hvis en anden skulle
aflyse. Du kan se status på tilmeldinger og rest klip på online
booking så du altid har et overblik.
Skulle der være et aflyst hold, får kun deltagere der er meldt
til besked. Så husk at melde dig til online. Vi forbeholder os
retten til at lukke hold der ikke har nok deltagere over en længere
periode. Dette er dog ikke sket endnu.
Du kan købe 3 forskellige kort til undervisning.
1. 10 klip til holdtræning pris: 900 kr.
2. 20 klip til holdtræning pris: 1.620 kr.
3. Ubegrænset træning i 10 uger: 2.300 kr.