Anbefalinger

Har du noget på hjerte, hører vi det meget gerne, ris som ros. (Se vores virksomhedsreferencer under Firma)

Graviditetsmassage (mail af 1. marts 2011)

Jeg har gået til graviditetsmassage hos Trine Christiansen ved Solar Plexus under begge mine graviditeter.

Under min sidste graviditet har jeg været særligt plaget af bækkensmerter og problemer med min iskias nerve. Det eneste der har hjulpet har været min massage på trods af at fysioterapeuten sagde, der ikke var noget at gøre.

Jeg kan slet ikke forestille mig en graviditet uden massagen hos Solar Plexus. Det har været guld værd for mig og jeg vil stærkt anbefale det til alle gravide! // Silvia Wulff

Fertilitsbehandling over 3 måneder en gang i ugen op til ægoplægning. (mail af 5. marts 2009)

Hej Trine

Så var det tid til at aflægge blodprøve i dag. Det gik fint mit hcg-tal (tror jeg nok det hedder) var på 135, så jubii jeg er gravid.....

Om det var dig og dine magiske hænder, nåle eller vitaminer eller positive snakke eller...... men tusinde millioner gange tak for ....... hjælpen ;-)

Nu vil jeg høre dig om hvornår du anbefaler at jeg kan komme ind til en behandling... Jeg fik lagt æggene op for 14 dage siden...

Har I en behandlingsform til sådan en som mig "en gravid" hihi (hvorer det dejligt at kunne sige, jeg sidder her og smiler over hele 5-øren;-))

Igen tusinde tak

Mange hilsner
Louise 

Fra wellness arrangement på 2 timer 8 personer. d. 14 marts. 2009

950 kr. pr. person. fodbad, snacks, te, frisk frugt, saft, fodpeeling, en valgfri ansigtsbehandling eller kropspeeling med let afsluttende urtemassage.

"Kære Trine,

Det var simpelthen så skønt. Vi nød det rigtig rigtig meget.

- Jeg tror mange af os kommer igen… Vi snakkede også om, at det da ville være oplagt at gentage hvert år til min fødselsdag… sådan en hyggedag… Man gør det jo for lidt!

Tak til jer alle for jeres søde måde at tage imod os… og for fantastisk behandling. Min hud skinner stadig og er blødere end blød.

Vi ses.

"Hanne" 

Mail fra Gitte Rasmussen a 30. januar 2009

P.S. tak for god behandling til min chef, som jeg har henvist til jer og min gravide kollega, som også har været hos jer :)
Det er skønt, at anbefale et sted som din klinik, hvor man ved, at dem man henviser ikke bliver skuffet.
Vi ses lørdag, min kæreste skal til zoneterapi.

Knus og kram fra Gitte

En klient fortæller om behandling hos Trine Christiansen (6.10 2008)

I 2006 blev jeg anbefalet at konsultere Trine Christiansen, med en sene-knude på håndleddet. Hun masserede mit håndled, min arm og skulder i en times tid, sendte mig hjem for at bade mig give håndleddet et varmt bad i en halv time - 36 timer efter var sene-knuden forsvundet! Min læge, som havde anbefalet operation, kunne ikke forklare hvordan det kunne lade sig gøre.

Da jeg fik problemer med et lænde-skred, blev jeg skrevet på Rigshospitalets venteliste til en større rygoperation, med knogletransplantation og indoperering af et titanium-"hængsel".

Imens jeg ventede på operationen, begyndte jeg at gå på SolarPlexus' rygtrænings-kursus en gang om ugen - og fik ind imellem afspændings- og massage-behandlinger af Trine.

Da tiden nærmede sig for operationen, var smerterne reduceret til næsten ingenting - så jeg aflyste operationen, meget mod min læges anbefaling!

Det er nu næsten to år siden, og det lader til, at så længe jeg passer min rygtræning i Solar Plexus hver uge - har min ryg det helt fint!

Art director

Behandlinger hos Susanne, zoneterapeut og massør.

Jeg er en kvinde på 36 år som har ledegigt. Jeg har efter få zoneterapi behandlinger hos Susanne fået det meget bedre. Mine hævelser bliver formindsket og smerterne så små at jeg ikke behøver spise smertestillende længere. Sidegevinsten ved denne for for behandling er at hele min krop bliver påvirket, så jeg opnår en ro som er helt fantastisk.

Mvh Frederiksen

Klient fortæller om Zoneterapi

Jeg er en pige på 32 år som har været sygemeldt i en lang periode pga alvorlig stress. Symptomerne var susen for ørene, hovedpine, pressen for brystet, hjertebanken og søvnbesvær. Jeg har efter 4-5 zoneterapi behandlinger fået det væsentligt bedre. Jeg får en indre ro og bliver meget afslappet hvorved jeg får mere energi, til at overskue min hverdag.

Mvh Lone

En klient fortæller om Kranio Sakral Behandling (22.04.2008)

I August konstaterede en neurolog, at jeg havde hemifaciale spasmer - tilstand som opstår fordi en blodåre tilfældigt presser på den nerve der styrer bevægelserne i ansigtet - i venstre side for mit vedkommende. Det føltes som hurtige ukontrolable trækninger i ansigtet. En Mr-skanning af min hjerne bekræftetede diagnosen. Ifølge neurologen kunne jeg som behandling vælge imellem medicin, jævnlige botoxindsprøjtninger eller operation, som ville indebære en mindre åbning af kraniet.

Mens jeg ventede på skanningen forærede min veninde mig en omgang kranio sakral behandling hos Solar Plexus. Jeg havde absolut ingen forventning om at det ville hjælpe overhovedet, men allerede dagen efter første behandling kunne jeg mærke en forbedring. I de efterfølgende uger og efter flere behandlinger er jeg idag næsten symptomfri. Det er skønt.

anonym

Om Wellness. 1.7.2007

"Vi troede ikke vi kunne ligge i 4 timer, men inde vi nåede at se os om var Solar Plexus De Lux overstået og vi var i himlen. Min hud var blød som aldrig før og jeg var totalt afslappet. Tusinde tak for en god dag"

Hilsen Birthe Kristensen, Advicer

Om Wellness 5.2.2008:

"Det er bare god massage! Jeg har været mange steder for at få massage men dette topper. Specielt Rasmus Bonde er dygtig, som jeg har gået ved fast. Jeg har ondt i min ryg og er nød til jævnligt at gå til massage. Det er derfor dejligt at jeg altid kan få en tid og det er uanset hvem jeg kommer ind til så er de gode"

KH Kristian, total renovering og design

Om Kranio Sacral Terapi 5.7.2008

"Professionelt og lige til. Tak for god behandling. Kranio Sacral terapeuten fjernede min Migræne.  Jeg havde haft Migræne i to år".

Med Anbefaling fra Karen, Arkitekt

Behandlinger

Se alle vores forskellige behandlinger her.

Vi har massage der går i dybden, alternative behandlinger der tager fat i roden af problemerne samt wellness perfekt til selvforkælelse af dig selv eller én du har kær.

Læs mere

Gavekort

Den skønneste gave til dem du holder af - En time eller tos fuldendt selvforkælelse.

Glæd familie og venner med et gavekort til massage eller til lækker luksus hos Solar Plexus!

Læs mere

Åbningstider og tidsbestilling

Klinikken er åben hverdage 8.30 til ca. 21, lørdag fra 10-17 og søndag 12-19, indenfor dette tidsrum er det muligt at få en behandling.

Jo tidligere du bestiller, jo større sandsynlighed er der, for at vi kan netop når du ønsker det.

Læs mere