SUNDT LIV - velvære og livsglæde

En let og humorfyldt tilgang til mad og motion, inspiration til bedre vaner i en travl dagligdag:

  • Foredrag med facts - hvad er vigtigt? Oghvorfor?
  • Quiz om viden om sundhed
  • Øvelser for alle - stræk dig sund!

  • Meditation - integration og ingenting
  • Spørgsmål og svar

Få foredraget til din arbejdsplads og få det bedre!
Sundt, sjovt og spændende..

Navn på Foredragsholder:  Inger Planch Larsen fra Solar Plexus
 
3 timers event
Inger Planch Larsens taler i sit SUNDT LIV foredrag om tre indgangsvinkler til at opnå større sundhed og velvære:
Bevægelse, kost og meditation.

Sundt liv forstås ikke bare som det at være fri for sygdomme, men som et liv, hvor man har det godt og glædes over sin egen tilværelse.
Foredraget indeholder både dialog med tilhørerne og små smagsprøver på bevægelse og meditation.

Hvad er et sundt liv for dig?
På hvilke områder kunne du tænke dig at leve sundere?
Foredraget kan bevæge sig i forskellige retninger alt efter tilhørernes interesser:
 
Bevægelse behøver ikke altid at være timer i et fitness center eller langt løb. Hvad kan man gøre allerede før man står ud af sengen om morgenen? Under bruseren? På vej på job? Måske endda i arbejdstiden?
- Mange små bedre vaner kan blive til en stor å af større kropsligt velvære!
 
Kosten er naturligvis vigtig - og foredragsholderen er kvalificeret til at forklare om kostens byggesten, om gode og dårlige olier, om vegetarisk proteinkompletering, eller hvad der sker, når vi raffinerer gode råvarer til hvidt mel og sukker. Men som nævnt vil dette foredrag være baseret på dialog, og det kan derfor være lige så oplagt at tale om, hvad vi har lyst til at spise, hvorfor, hvad det giver os - og eventuelt finde et bedre alternativ.
 
Meditation er en tilstand, hvor man er vaks og vågen, samtidig med at man er helt afslappet; dette gælder både for ens krop og for ens tankevirksomhed. Man tænker hverken på fortiden eller på fremtiden, og man hverken kommenterer eller bedømmer noget som helst. Kort sagt, man bare ER, i nuet, nærværende, tilstede.

Denne tilstand kan man øve sig i og tage med sig i sine aktiviteter og relationer. Er der interesse for det, vil vi bruge en del af tiden på en enkel guidet meditationsoplevelse.
 
Foredraget tager 3 timer og holdes i et lettilgængeligt sprog og en munter tone, i samspil med tilhørerne.

Inger Planch Larsen er biopat, foredragsholder, meditationslærer og behandler på Solar Plexus.

Pris: 5.500 kr.

Inger Planch Larsen

Biopat, Kostvejleder, Foredragsholder, Massør, Shiatsumassør, Zoneterapeut og Meditationslærer.

  Inger

Læs mere