Få job hos Solar Plexus, professionel
fysioterapeut og massør søges!
- Professionel klinik med
dygtige og søde kollegaer i centrum af København.
Behandlere:
Er du fysioterapeut og kan også lide at
give en fysiurgisk massage engang imellem, så har vi mange
forsikringspatienter, der kommer til lægeordineret behandling og vi
ser meget gerne din ansøgning hos os. Ansættelse sker hurtigst
muligt.
Aktuelt har vi efterspørgsel på personale på følgende
tider:
Ulige
uger:
Lige uger:
Mandag
13-20
Mandag 16-21
Tirsdag 16-21
Torsdag
15-20
Torsdag 14:30-20
Lørdag
10-17
Lørdag 10-17
Søndag
12-19
Søndag 12-19
Send os din ansøgning pr. mail med vedhæftet cv, dokumenteret antal timer
i anatomi, fysiologi og sygdomslære samt gerne vellignende foto
til:
Mail: info@solplex.dk
Skriv gerne i emnefeltet: Ansøgning til job som
fysioterapeut
Frist for ansøgning er senest mandag den 10. oktober 2011.
Ansættelse sker gerne før denne dato.
Hvad vi forventer af dig:
-
Vi ansætter KUN behandlere med minimum 300
timers anatomi, fysiologi og sygdomslære.
-
De behandlere vi ansætter skal være i
stand til at give massage med en fast hånd.
-
At du er ambitiøs omkring mersalg og
rebooking.
-
Det er en fordel at mestre andre
behandlingsformer.
-
Kvalifikation til
RAB-registrering
-
Vi ser det som en stor fordel hvis du er
interesseret i at bliver lært op i vores Luksus-behandlinger, hvor
vi bruger peelinger og masker osv. men det er ikke en
forudsætning.
Det er en forudsætning, at du er imødekommende og
åbenhjertet. Endvidere er det en forudsætning, at du håndterer det
stille og roligt også når du bliver presset med flere opgaver på en
gang.
Hvad kan vi tilbyde:
Vi er en dynamisk klinik med mange glade og
omsorgsfulde kollegaer, der giver plads til forskellighed. Vi
udvikler og dygtiggører os sammen ved hjælp af sparring og
erfaringsudveksling samt nyuddannelse.
Der lønnes efter hvor mange timer der arbejdes,
kvalifikationer og aftale.
Den professionelle rolle som massør
Vi oplever at mange ansøgere ikke kender til den professionelles
behandler rolle.
Det er nemt at få kurser i massage, men Solar Plexus stiller
høje krav til uddannelse og til kvaliteten af behandlingen.
Bliver du kaldt til samtale, vil vi selvfølgelig først og
fremmest lige lære dig at kende og kan både du og vi se en fremtid
i et samarbejde skal du give en prøvebehandling som skal leve op
til den øvrige standard vi har i klinikken.
Du skal kunne tage dig af skader og skavanker så som
Ischiasnerve, discusprolaps, capaltunnelsyndrom, tinnitus,
hovedpine, tennisalbue m.m.
Du må absolut ikke være af den type behandler, der mener at det
er "farligt" at behandle nakke!
Du skal med sikker hånd kunne palpere segmenter af hvivler og du
skal kunne give en forklaring på hvilke muskelgrupper samt knogler
du behandler samt hvad du mærker.Det er vigtig for os at du har din
værktøjskasse i orden, samtidig med du har talent.
Der vil i prøvebehandlingen blive sat 30 min. af til en
dybdemassage/fysiurgisk massage med dybe tryk. Grunden til at det
er det vi vil se, er at de fleste bookinger går til den
behandlingform.
Solar Plexus er kendt for at være et sted hvor behandlerne kan
"tage fat" på den fede måde, og det skal vi helst blive ved med at
være kendt for. Vi rammer lige i Solar Plexus, deraf navnet.
Der vil blive lagt vægt på hvordan du griber situationen an.
Hvordan danner du din ramme om behandlingen; byder du velkommen i
dit rum, lægger du klienten tilrette, drager du omsorg både i dine
handlinger og verbalt, afslutter du i tide så du kan nå at give
evt. øvelser og lægge en plan for yderliger behandlingsforløb?
Lytter du til hvad klienten siger; hvad kommer klienten med og
hvordan disponerer du din tid ud fra det klienten kommer med. Det
nytter ikke noget, at du behandler alle andre steder end det sted
klienten kommer med, fordi "du kunne mærke noget kaldte på
dig".
Det er vigtig at du er professionel og fra det øjeblik klienten
træder ind ad døren at du lytter til hvilke behov hun har og hele
tiden justere behandlingen
Er du den vi leder efter kan du se frem til at være en del af en
personalestab på 22 søde, rare og superdygtige mennesker med mange
års erfaring.
Vi er beliggende i 156 km2 klinik i Studiestræde i hjertet af
Købehavn.
Vores lokaler er selvfølgelig mest udnyttet til klienternes
fordel, så for os medarbejdere er pladsen trang. Det er en
udfordring, men også sjovt at "støde på hinanden" i pauserne.
Vi tænker på vores arbejdsmiljø og laver APV, holder sommerfest
og julefrokost samt andre små arrangementer løbende årligt.
Vi holder ligeledes møder hvor alle i personalestaben én til to
gange årligt.
Desuden foregår der udveksling af erfaring på frivillig basis og
andre kurser som behandlerne deler med hinanden. Vi udveksler
ligeledes behandling for at opleve behandling på egen krop.
Vi glæder os til at møde dig - Vores nye kollega!